Skip to content
Integrationer | Pipedrive

Giv Pipedrive et bedre data flow

Du er ved at lukke en aftale i Pipedrive, men beslutningstageren, du har talt med hele vejen, stoppede i virksomheden for tre måneder siden, uden at nogen fangede det. Med Lasso X's integration til Pipedrive sker det ikke længere, uanset hvor i pipelinen aftalen befinder sig. Dine organisationer opdateres automatisk og i realtid, uden at du skal gøre noget.

Book en demo
Lasso X product
Hurtigoprettelse med CVR-data

Opdateret data uanset hvor du opretter virksomheder

Med Lasso X's integration til Pipedrive får du automatisk de rigtige virksomhedsoplysninger ind på dine organisationer, uden at du selv skal slå noget op eller taste det ind. Så snart en organisation kobles til et CVR-nummer, henter Lasso X bl.a. navn, adresse og branche automatisk, og holder det opdateret, hver gang virksomheden ændrer sig.

Der tjekkes automatisk for dubletter, så du aldrig ender den samme virksomhed oprettet flere gange.

Book en demo
Lasso
Automatiser din leadgenerering

Find nye kunder, mens du sover

Få vores leadværktøj til løbende at oprette nye organisationer i Pipedrive, når de bliver relevante for din forretning. Når du har defineret dine målgrupper, sker resten automatisk.

Eksempel: Du sætter en målgruppe op på nystartede virksomheder inden for bygge og anlæg. Så snart en ny virksomhed i branchen bliver registreret, dukker den automatisk op som et nyt lead i Pipedrive.

Eller hvis du fx er interesseret i virksomheder inden for detailhandel i Jylland - så opretter du målgruppen, og herfra sender Lasso X alle relevante virksomheder, der opfylder kravene, videre til Pipedrive som leads i din pipeline.

Det skaber tid og frihed til at fokusere på det, dine sælgere er bedst til: At lukke aftaler, ikke at lede efter dem.

Book en demo
integrationer-leadtrigger
Integration til Pipedrive

Sådan virker det

Lasso X arbejder i baggrunden, uden at det kræver en udvikler. Du forbinder Pipedrive med Lasso X, vælger hvilke felter der skal opdateres, og resten kører af sig selv, uanset om det er en enkelt sælger eller hele salgsafdelingen, der bruger systemet.

Pipedrive-integrationen holder øje med langt mere end blot adresser. Skifter en virksomhed direktør, får ny bestyrelse, offentliggør et nyt regnskab, ændrer antal ansatte eller bliver nævnt i nyhederne, fanger Lasso X det automatisk og opdaterer din organisation i Pipedrive med det samme.

Vil du gerne have overblik over, hvem der reelt sidder i ledelsen af en virksomhed, kan du også vælge at importere bestyrelse og direktion som personer i Pipedrive, koblet til den rigtige organisation.

Du bestemmer selv, hvor meget I vil læne jer op ad integrationen, fra en enkelt automatisk dataopdatering til fuld automatiseret leadgenerering.

Book en demo
Ny_settings

0

opdateringer sendes fra Lasso X til CRM-systemer hvert døgn

0

nye firmaer oprettes af Lasso X i CRM-systemer hvert døgn

0

firmaer ændrer adresse hver uge
Mindre arbejde, flere lukkede aftaler

Hvorfor vælge Lasso X som din Pipedrive-integration?

Der findes flere veje til at holde Pipedrive opdateret med frisk virksomhedsdata, men Lasso X er bygget til at gøre det uden at belaste dig eller dit team. Data kommer direkte fra det officielle CVR-register og opdateres løbende, så du aldrig arbejder med forældede oplysninger. Sæt integrationen op én gang, og lad den køre i baggrunden, mens dine organisationer holdes opdateret af sig selv.

Alene i dag sender Lasso X over 24.000 opdateringer ud til CRM-systemer på tværs af vores kunder. Uanset om en organisation er oprettet af jer selv eller opstår som en konsekvens af en ny aftale, holder Lasso X den opdateret, så snart den er koblet til den rigtige virksomhed, og tjekker automatisk for dubletter undervejs.

Resultatet er en integration, der vokser med jer, uden at kræve mere af jer.

Book en demo
lasso_pipedrive

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en Pipedrive-integration?

En Pipedrive-integration forbinder Pipedrive med eksterne datakilder, som CVR-registret, så data om dine organisationer holdes automatisk opdateret, uden manuelt arbejde. 

Hvad er et eksempel på Lasso X's integration til Pipedrive i praksis?

Et eksempel er, når en aftale i Pipedrive kobles til et CVR-nummer. Lasso X opretter automatisk den tilhørende organisation, hvis den ikke findes i forvejen, og holder den opdateret, efterhånden som virksomheden ændrer sig. 

Hvilke ændringer holder Lasso X øje med?

Lasso X overvåger blandt andet adresseændringer, direktør- og bestyrelsesskifte, nye regnskaber, ændringer i antal ansatte og omtale i nyhederne. Så snart en af disse ændringer sker, opdateres din organisation i Pipedrive automatisk.  

Kræver integrationen mellem Lasso X og Pipedrive udvikling?

Nej. Du sætter selv integrationen op, direkte i Lasso X. Der forbinder du din Pipedrive-konto og vælger, hvilke felter der skal opdateres automatisk. Ingen kode er nødvendig.  

Tjekker Lasso X automatisk for dubletter i Pipedrive?

Ja, for organisationer. Lasso X tjekker automatisk for dubletter baseret på CVR-nummer, så du ikke ender med samme virksomhed oprettet flere gange.

Kan jeg også få opdateret oplysninger om en virksomheds ledelse i Pipedrive?

Ja. Du kan vælge at importere bestyrelse og direktion som personer, koblet til den rigtige organisation. 

Du behøver ikke en udvikler

Sådan kommer du i gang med en Pipedrive-integration fra Lasso X

Hele processen kan koges ned til tre simple trin:

  1. Forbind din Pipedrive-konto til Lasso X.
  2. Vælg, hvilke felter der skal opdateres automatisk.
  3. Book en demo, hvor vi gennemgår opsætningen sammen med dig og svarer på de spørgsmål, der uundgåeligt dukker op undervejs.
  4. Book en demo
lasso_pipedrive
Kom godt i gang

Book en demo

Få en guidet rundtur i vores produkt og se med egne øjne, hvad en integration kan gøre for dig.