- Produkter
-
Priser
- Integrationer
- Om os
- Videnshub
Introduktion
Radiant har bygget en succesfuld forretning på at generere vækst for deres kunder med HubSpot Platforme og Sales as a Service. Siden 2020 har Lasso X hjulpet Radiant med at blive stærkere i deres salgsarbejde – via en række effektive salgsværktøjer og lettere adgang til markedsdata.
Resultater
- Joakim Steenfos, CEO
Radiant har bygget en succesfuld forretning på det, de kalder “Sales as a Service”. De er kort fortalt eksperter i at skabe nye salgsmuligheder for andre B2B-virksomheder – og de garanterer, at bundlinjen bliver løftet. Radiant fortæller nemlig ikke bare deres kunder, hvordan de skal lykkes med deres salg. Radiant skaber også salget for dem.
For at lykkes har Radiant brug for masser af erhvervsdata, der kan give dyb indsigt i deres kunders markeder. Målet er at finde sweet spots i markedet og konkrete leads med salgspotentiale i. Radiant søgte derfor værktøjer til at gøre netop det – og Lasso X kom på radaren.
Helt konkret havde Radiant brug for så meget og så god data om det danske marked som overhovedet muligt – til at identificere sweet spots og salgspotentialer hos de +800.000 danske virksomheder.
Samtidig ønskede Radiant sig redskaber til at kunne arbejde så hurtigt og effektivt som muligt i hvert led af salgsarbejdet – fra leadgenerering og prospecting til baggrundstjek og selve salgsøjeblikket.
Endelig har det været helt afgørende for Radiant at finde en vej til altid at have den nyeste viden om markedet, uden at skulle kaste mange manuelle arbejdstimer i at holde sig opdaterede.
Efter at have forstået Radiants behov, sørgede vi for at skræddersy en pakke, der gav dem alt det, der skulle til for at opfylde ønskerne. Her er nogle af de vigtigste features:
Ud over de konkrete værktøjer mener Radiants CEO, Joakim Steenfos, at også selve brugeroplevelsen af Lasso X gør en forskel:
“En god brugeroplevelse øger trivslen. Det øger brugen, og i sidste ende øger det salget. Hvis du ikke arbejder med en smooth og behagelig platform, når du skal bruge 3-4-5 timer af din dag på det, så er det selvsagt ikke særligt givende for dig. Det her med at have en god front end, som loader hurtigt og er lækker at bruge, det er afgørende.
Vi arbejder med at implementere den rigtige tech stack i salg, så mine kolleger kender mange systemer – og af de muligheder, der er her på det danske marked, er Lasso X helt klart det foretrukne”, afrunder CEO’en.
I følge Joakim Steenfos har Lasso X styrket Radiants arbejde på særligt to områder. Dels er der blevet mere tid til at sælge, og dels giver Lasso X viden, der gør det muligt at være mere relevant i salgsøjeblikket.
Mindre administration giver mere tid til at sælge
Radiants kerneopgave er at skabe hurtigere og bedre veje til salg.
“Du skal have med kunder at gøre. Det er der, du er bedst som sælger. Derfor skal man bruge mindst mulig tid på administration og sales intelligence”, fortæller Joakim Steenfos.
Derfor er han og kollegerne særligt glade, når der kommer nye værktøjer, som giver ekstra tid til salgsarbejdet:
“Hver gang der kommer en feature, som kan tage noget af researcharbejdet væk fra en sales rep, der kan bruges på at tage kontakt i stedet, så er det jo helt åbenlyst godt for effektiviteten”
Her nævner han blandt andet, hvordan Lasso X har sparet Radiant tid ved at give lettere adgang til kontaktinformationer på firmaer og specifikke stakeholders. Samtidig har værktøjet til målgruppesøgning gjort det hurtigere at definere kundegrupper – tid, som er blevet frigivet, og nu kan bruges på de potentielle kunder.
Relevans øger chancerne for et salg
Mere tid til at sælge er guld værd på vejen mod succes. Men at komme helt i mål med salget handler mere end alt andet om at være relevant for den potentielle kunde.
På netop dette punkt kan Joakim Steenfos se, at Lasso X har gjort en væsentlig forskel for Radiant. Lasso X er ifølge CEO’en et godt værktøj til at lave sin baggrundsresearch på sit lead, men det er særligt de Lead Triggers, man kan sætte op med Lasso X, der skaber stor værdi.
“Lasso X’ Lead Triggers hjælper en til at vide, hvornår man skal strike på et salg”, fortæller Joakim Steenfos. Hans eksempler er, når man får automatisk besked om en udskiftning i direktionen, et nyt ejerskab hos en kunde eller nogle bestemte vækstparametre hos et lead. Lige pludselig står man med en ny salgsmulighed i hænderne. Man fået et reason to call, og det gør en stor forskel for den enkelte salgsperson ifølge Joakim Steenfos:
“Det gør det både nemmere at være relevant, det er nemmere at skræddersy sit produkt, og man kommer med mere selvtillid. Det smitter naturligvis af på kundens oplevelse og chancen for et salg.” fortæller Joakim Steenfos.
Han fortæller om en af Radiants kunder, hvor forskellen virkelig kan mærkes; Kunden har brug for at vide inden for 24 timer, når en ny virksomhed bliver startet inden for et specifikt segment og et bestemt geografisk område. Med Lasso X’ Lead Triggers har det været muligt at sikre, at de får den info automatisk, hver gang det sker – og gjort det muligt at skabe et salg hver gang.
Hos Lasso X hjælper vi en lang række virksomheder med at styrke deres salgsarbejde – via effektive værktøjer til at få flere leads, finde den rigtige kontaktperson og den viden om firmaet, der lukker salget.
Vil du gerne høre mere om dine muligheder for at få styrket dit salgsteam, kan du booke en gratis demo af salgsværktøjerne herunder. Vil du høre mere om casen, så tag kontakt til vores markedschef for B2B, Rasmus Sørensen, på 30 27 51 43 eller ras@lassox.com.
Oplev med egne øjne, hvordan vores værktøjer kan hjælpe dig med at spare tid, finde flere leads og styrke dit salgsarbejde.