Ved begrebet “arbejdskapital” menes ofte virksomhedens nettoarbejdskapital, som viser, hvor mange penge der er bundet i debitorer, kreditorer, varelagre og andre poster relateret til at opretholde virksomhedens daglige drift.

Ved reducering af arbejdskapital får man styrket likviditeten og frigivet kapital til vækst. Man kan reducere arbejdskapitalen på to måder:

• Nedbringe udestående (tilgodehavende) hos debitorer.
• Øge kredittiden hos kreditorer (højere kortfristet forpligtelser).

Lavere pengebindinger skaber mere likviditet i virksomheden, som gør, at man kan finansiere investeringer for egne midler og undgå lån. Det vil ofte resultere i et bedre afkast af investeret kapital, hvis en virksomhed har evnen til at holde et lavt niveau af arbejdskapital og stadig eksekvere på strategien. En for høj positiv arbejdskapital er dermed ikke god, fordi der er en mulighed for tab for virksomhedens kontanter, fordi den er inaktiv.

Som udgangspunkt, foretrækkes en lav (men typisk positiv) arbejdskapital, men arbejdskapitalbehovet afhænger af den enkelte virksomhed - og der er dermed ingen generelle mål for, hvad arbejdskapitalen bør være for virksomheder.

Typisk vil virksomheder, der sælger sine produkter eller ydelser kontant frem for på kredit, have nemmere ved at opretholde en lav arbejdskapital, såsom forhandlere, supermarkeder, restauranter, mv.

En negativ arbejdskapital betyder helt konkret, at de kortfristede forpligtelser overgår de kortfristede aktiver. Dette betyder essentielt, at det er leverandørerne som finansierer virksomhedens drift, hvilket gør finansieringsbehovet mindre i virksomheden på kort sigt. På den anden side, kan det også være mere risikobehæftet at operere med en negativ arbejdskapital, da man ikke har nok omsætningsaktiver at sælge ud af, hvis virksomheden skulle komme i økonomiske problemer på kort sigt. Hvorvidt en negativ arbejdskapital er god eller dårlig for virksomheden afhænger dermed af forskellige faktorer.

Hvis en virksomhed sælger sine produkter kontant og betaler sine leverandører gennem lange kreditperioder, vil en negativ arbejdskapital ofte være ideal for virksomheden. Dette skyldes, at virksomhedens frie cash flow og rentabilitet ville stige i forbindelse med en negativ arbejdskapital, da man ville kunne få leverandørerne til at finansiere sin drift uden at optage kortfristet lån.

På den anden side, kan det være en risikabel strategi, at bruge kontanter fra kundesalg, før man betaler sine leverandører for de involverede varer eller råvarer. Dette kan dermed true virksomhedens overlevelse, hvis det ikke er muligt at omsætte inden for kort tid, så den kortfristet gæld kan indfries.

Arbejdskapitalen beregnes på følgende måde:

Arbejdskapital = Kortfristet aktiver - Kortfristet forpligtelser

Eksempel: Hvis en virksomhed har et varelager på 10.000.000 kr., varedebitorer på 2.000.000 og en leverandørgæld på 200.000 kr., kan arbejdskapitalen beregnes på følgende måde:

Arbejdskapital = (10.000.000 + 2.000.000) - (200.000) = 11.800.000 kr.

Virksomheden har dermed en positiv arbejdskapital, men har dog rigtig mange penge bundet i varelageret. Dette er penge, som allerede er brugt, men varerne samler støv indtil de bliver solgt. I dette tilfælde ville det være bedre at reducere varelageret, men bibeholde et niveau højt nok til at møde efterspørgslen på markedet. Dette ville dermed reducere arbejdskapitalen i selskabet og frigøre flere midler, som kan bruges andre steder i virksomheden til at skabe vækst.