Skip to content
Videnshub | Blog | Blogindlæg

Medarbejderportræt: Løsninger med data starter med tilliden til det

Fremhævet blogindlæg billede

Sammenlignet med andre lande har Danmark en høj kvalitet af offentlige tilgængelige data - hvilket er helt essentielt for Lasso X. For når kvaliteten er høj, kan vi skabe valide og konsekvente løsninger til vores kunder. Og det er lige præcis dét, som vores Key Account Manager, Anton Petersen hjælper med - mød ham her i vores nyeste medarbejderportræt!

Hvorfor er data så attraktivt for virksomheder?

Data lyver ikke. Det er min klare overbevisning, at alle virksomheder kan bruge data til at optimere deres forretning – uanset hvilken branche de arbejder indenfor. Det er der mange virksomheder, som allerede er klare over, men der er også en del, som ikke er. Og det er her, at mit arbejde giver mening for mig; når jeg kan vise dem vores produkt, og vise dem, at det kan være med til at effektivisere og optimere deres arbejde.

Hvordan hjælper Lassos løsninger så med det?

Ofte kommer det meget an på, hvilken branche virksomheden arbejder indenfor - er det indenfor, kan vores løsninger bruges til salgsfremmende aktiviteter og fx sørge for, at de altid er ajourført med deres egne kunder. Er det finansbranchen, kan vores løsninger fx bruges til at få fuld indsigt i erhvervslivet og dermed følge markedet - først når man forstår kernen af virksomhedens behov, kan vi finde den helt rigtige løsning og på den måde sørge for, at kunden får mest mulig ud af data.

Hvordan gør man så det - altså hvornår er man en god Key Account Manager?

Det er man, når man forstår at finde ind til kernen af virksomhedens behov eller udfordringer, som de helt sikkert har, og det gør man – og det er måske banalt sagt – ved først og fremmest at lytte.

Det er jo ofte indlysende ting, som kan være sværest at mestre. Så hvordan gør du det?

Det gør jeg bl.a. ved at forstå den branche, som virksomheden arbejder indenfor, og så prøver jeg altid at tilpasse mig kunden, sådan at vi taler det samme sprog. Virksomheder er forskellige og har forskellige behov, når det kommer til brugen af data. Derfor bliver dialogen mere hensigtsmæssig, hvis man taler ud fra det samme udgangspunkt. Og den eneste måde du kan gøre det på, er netop ved at evne at lytte.

Hvis du kunne se ind i krystalkuglen – hvor er du så om 15 år?

Jeg arbejder nok stadig med data. Der er så meget af det, og hos Lasso kigger vi hele tiden på nye datakilder, hvilket gør, at vores løsninger er i en konstant udvikling - og det er spændende.


Vil du høre mere om vores arbejde med data - og om hvordan det kan være med til at optimere jeres arbejde - så tøv ikke med at kontakte os enten på contact@lassox.com eller +45 71 74 78 12

Nyhedsbrev

Vil du holdes opdateret?