Med kontorer i flere nordiske lande, er GNP Energy en uafhængig el-leverandør, som gør en dyd ud af at kende sine kunder og branche. Til det bruger de bl.a. Lasso Xs portal til at få indsigt samt viden om deres kunder og det marked, de opererer indenfor.
Skalpelmetoden
”Vi bruger Lassos portal som en slags skalpel, når vi skal finde og indhente viden om de virksomheder, vi ønsker at gå i dialog med. Normalt ville vi indhente den slags viden fra CVR, men med Lassos modul målgruppesøgning har jeg data fra ikke blot CVR, men også andre datakilder. Det gør min proces med finde frem til virksomheder mere hensigtsmæssig - og ikke mindst hurtigere”, fortæller Dennis Lauritzen, Sales & Project Manager hos GNP Energy. Dennis har været med til at opstarte og nytænke virksomhedens salgsafdeling ved deres københavnske kontor.
Lassos integration til teledata
”For langt de fleste virksomheder med en salgsorganisation gør det sig gældende, at de kontakter virksomheder uden at have en forståelse for kundens arbejde – og nogle gange har de slet ikke det rigtige telefonnummer på virksomheden – men ringer blot op. Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at kold canvas ikke kan være en hensigtsmæssig strategi, men det kan være en enorm støjende strategi. GNP Energy bruger hertil en meget anderledes tilgang til salg, hvor vi vil vide, hvem det er, vi kontakter, og hvorfor vi gør det. Og som et minimum skal vi have det rigtige telefonnummer at ringe op på. Som et led i denne strategi har Lassos integration til teledata været med til at understøtte denne proces, idet integrationen til teledata giver os muligheden for at få det helt rigtige telefonnummer at ringe på.”, fortæller Dennis.
Værktøj til vækst
”Foruden målgruppesøgning bruger jeg også modulet overvågning til at være opdateret med den nyeste viden om markedet. Her bruger jeg modulet proaktivt i den forstand, at jeg sætter en overvågning op baseret på mit segment og får at vide, når der dukker nye virksomheder op – virksomheder som GNP Energy måske kunne være interesserede i at gå i dialog med.”, fortæller han og fortsætter: ”Vi bruger altså Lassos portal til at få et indblik i kunden ved fx at dykke ned i deres finansielle situation, ejerstruktur etc. For når vi får essentiel viden om virksomheder – enten nuværende eller potentielle kunder – har vi også mulighed for at risikovurdere dem. På den måde kan man sige, at Lassos dataløsninger også fungerer som et slags værktøj til vækst.”, afslutter Dennis.
Er du interesseret i at vide mere om vores forskellige moduler – og hvordan vores dataløsninger kan være med til at effektivisere jeres arbejde – er du altid velkommen til at kontakte os på contact@lassox.com eller på tlf. +45 71 74 78 12.